Alle indlæg

Jeg har været fascineret af Martha Stewart siden engang i 1990’erne, da jeg boede i England og tilfældigt så et af hendes programmer på tv. Jeg kan huske, at jeg tænkte: “Hvem ER den her dame… og hvorfor virker hendes liv som noget fra en anden planet?”

For nogle måneder siden skete der noget meget mærkeligt. Jeg fik en fuldstændig ustyrlig trang til pizza. Ikke takeaway. Ikke frysepizza. Rigtig hjemmelavet pizza.

Hvis nogen havde sagt til mig i 2005, at jeg en dag frivilligt ville få lammet mine muskler med botox… så havde jeg nok troet de havde fået solstik. Men her er vi så.

Vi købte et hus… og nu jagter vi en mystisk lugt som to middelaldrende spøgelsesjægere.

Jeg tror egentlig min interesse for fermentering og preservering begyndte for omkring 15 år siden. Ikke på sådan en prepper-“nu skal vi kunne overleve verdens undergang”-måde, men mere fordi jeg blev fascineret af hele idéen om at lave ting selv. At kunne gemme sommeren på glas, sylte noget fra haven eller have hjemmelavede ting stående på hylderne til hverdagen og måske som små gaver.

I mange år har jeg faktisk haft både en morgenrutine og en aftenrutine. De står fast i min Structured-app, og når jeg følger dem, fungerer mine dage bare bedre. Jeg får mere ro i hovedet, mindre stress i kroppen og følelsen af, at hjemmet ikke er ved at falde sammen omkring mig. Problemet er bare, at jeg ikke altid er god til at holde fast i dem. Mine morgener er styret meget af Møf lige nu, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk der er gået flere måneder, hvor

Jeg er så lykkelig. Jeg er blevet gift med min bedste ven.

I dag er det Mothering Sunday i England. Jeg er jo englænder, så det er en dag jeg altid har kendt. Dengang jeg boede i England fejrede jeg den for min mor og min stedmor. Den engelske version er egentlig lidt mere intens end den danske – der er ofte flere gaver, mere forkælelse og lidt større armbevægelser.

Påsken har aldrig været en religiøs højtid hjemme hos os. Til gengæld har den altid været en glimrende undskyldning for at spise en masse fisk og pynte huset med små gule dyr. Og æg. Mange æg. Da jeg var barn, holdt vi altid påskefrokost hos min mormor. Jeg husker især bordet. Det var et af de der borde, hvor man ikke helt kunne se dugen, fordi der stod så meget mad på det.

Jeg har elsket klistermærker siden jeg var barn. Dengang var det sådan nogle man byttede med vennerne i skolegården, og de blev klistret på alt fra penalhuse til dagbøger.

Der findes måneder, der nærmest planlægger sig selv. December har julen. Sommeren har grill, ferier og fødselsdage. Men november?

Der findes mange opgaver i et hjem.Nogle er hyggelige. Nogle er tilfredsstillende. Og så er der den mest tarvelige opgave af dem alle: At finde på hvad vi skal have at spise.

2026 bliver et år med mange fester hos os. Ikke fordi jeg pludselig har fået en forkærlighed for store arrangementer, men simpelthen fordi der er meget at fejre. Jeg elsker at samle mennesker omkring et bord. For mig er det livet – gode samtaler, mad, lys i haven og den der følelse af at alle lige sænker skuldrene lidt. Men jeg skal være ærlig: det kræver også en del planlægning fra min side. Jeg er ikke typen der lader ting være op til tilfældighederne.

Jeg kan faktisk ikke huske et liv uden briller. Mit syn har altid været dårligt, og mine første briller fik jeg, da jeg var omkring seks år gammel. De havde styrke -2,5, hvilket allerede dengang betød, at verden uden briller var ret sløret. Jeg opdagede selv, at noget var galt. Jeg sad altid helt oppe ved fjernsynet, og i skolen kunne jeg ikke se, hvad der stod på tavlen. Til sidst måtte jeg sige det højt: jeg kunne simpelthen ikke se. Jeg var dog meget nervøs for én ting:

Der er mange ting at holde styr på i en hverdag med hjem, familie, indkøb og aftaler. Hvis jeg ikke har et system, glemmer jeg simpelthen det meste. Derfor bruger jeg tre meget simple skemaer til at planlægge husholdningen: madplan, ugeplan og rengøringsplan. De er ikke perfekte, og de holder ikke altid. Men de giver mig overblik og ro i hovedet – og det er egentlig det vigtigste.

Hverdagen i en familie kan hurtigt føles som mange små ting, der hele tiden skal huskes. Indkøb, mad, aftaler, oprydning, vasketøj.

For mig handler det ikke om at spare penge for at leve småt.Det handler om frihed og ro i maven. Jeg vil gerne vide, at der er styr på økonomien. At der er plads til uforudsete ting, og at vi kan tage beslutninger i livet uden at føle os pressede økonomisk. Derfor prøver jeg at være bevidst med vores penge i hverdagen. Ikke fanatisk – bare opmærksom. Her er nogle af de ting, der gør den største forskel hjemme hos os.

Der er noget helt særligt ved at kunne rykke hverdagen udenfor. En kop kaffe i morgensolen. Aftensmad i haven. Et barn der leger i græsset, mens man selv ordner lidt i køkkenhaven.

Jeg tror ikke på perfekte hjem. Men jeg tror på hjem, der får lov til at starte forfra en gang om ugen. Hos os kalder jeg det en ugentlig reset. Det er ikke en stor hovedrengøring og det er heller ikke en hel dag med klude og spande. Det er mere en lille nulstilling af huset, så vi kan starte ugen med ro i både hjem og hoved. Det meste sker om søndagen, men mange af tingene gør jeg også løbende i løbet af ugen. Pointen er netop, at det aldrig når at blive til et kæmpe proje

Kreativitet har altid været en del af mit liv. Ikke nødvendigvis på en struktureret måde – faktisk næsten tværtimod. Mine kreative projekter lever lidt deres eget liv. Nogle gange fylder de meget, andre gange ligger de stille i måneder. Lige nu er det lidt af hvert. Og lidt af kaos.