Alle indlæg

Jeg har været fascineret af Martha Stewart siden engang i 1990’erne, da jeg boede i England og tilfældigt så et af hendes programmer på tv. Jeg kan huske, at jeg tænkte: “Hvem ER den her dame… og hvorfor virker hendes liv som noget fra en anden planet?”

Jeg tror egentlig min interesse for fermentering og preservering begyndte for omkring 15 år siden. Ikke på sådan en prepper-“nu skal vi kunne overleve verdens undergang”-måde, men mere fordi jeg blev fascineret af hele idéen om at lave ting selv. At kunne gemme sommeren på glas, sylte noget fra haven eller have hjemmelavede ting stående på hylderne til hverdagen og måske som små gaver.

I dag er det Mothering Sunday i England. Jeg er jo englænder, så det er en dag jeg altid har kendt. Dengang jeg boede i England fejrede jeg den for min mor og min stedmor. Den engelske version er egentlig lidt mere intens end den danske – der er ofte flere gaver, mere forkælelse og lidt større armbevægelser.

Hverdagen i en familie kan hurtigt føles som mange små ting, der hele tiden skal huskes. Indkøb, mad, aftaler, oprydning, vasketøj.

Jeg tror ikke på perfekte hjem. Men jeg tror på hjem, der får lov til at starte forfra en gang om ugen. Hos os kalder jeg det en ugentlig reset. Det er ikke en stor hovedrengøring og det er heller ikke en hel dag med klude og spande. Det er mere en lille nulstilling af huset, så vi kan starte ugen med ro i både hjem og hoved. Det meste sker om søndagen, men mange af tingene gør jeg også løbende i løbet af ugen. Pointen er netop, at det aldrig når at blive til et kæmpe proje

Jeg har efterhånden lært, at måden jeg starter min morgen på, har stor betydning for resten af min dag. Hvis jeg starter i stress eller tempo, betaler jeg ofte prisen senere – både i hovedet og i kroppen. Derfor har jeg en langsom morgenrutine. Ikke fordi den er fancy eller særlig “instagram-venlig”, men fordi den fungerer i virkeligheden.