Alle indlæg

Jeg har fundet mig et nyt kaninhul. NFC-stickers. Det startede, som den slags åbenbart gør, med en video på Facebook. En dame havde sat et lille NFC-klistermærke på deres hundemad. Når hun fodrede hunden, bippede hun klistermærket med sin telefon, og så sendte telefonen automatisk en besked til hendes mand om, at hunden var blevet fodret – og vice versa. For deres hund havde selvfølgelig luret, at hvis den så tilstrækkeligt udsultet ud, kunne den måske overbevise den anden

Der kom masser af søde gæster, 28 stk. Det gik rigtig fint, alle var søde og glade og merle elsker alle sine gaver. Temaet var spot on, selv om jeg fik en kommentar: er gul din lykke farve, eller noget? Vi holdte det i udestuen og på terrassen, og det var helt perfekt vejr. Der var folk der kom rigtig langvejs fra, og det sætter vi allesammen kæmpe pris på ❤️.

Jeg har i lang tid været ked af min garderobe, Jeg har masser af ting jeg er glad for men der var ligesom bare ikke en stil eller rød tråd, og heller ikke noget der passede sammen.

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg sidder her og planlægger Møfs første fødselsdag. Det føles som om, hun lige er blevet født, og alligevel nærmer vi os allerede hendes første fødselsdag. Jeg ved godt, at alle forældre siger det, men jeg forstår ærligt talt ikke, hvor det sidste år er blevet af.

Jeg har været fascineret af Martha Stewart siden engang i 1990’erne, da jeg boede i England og tilfældigt så et af hendes programmer på tv. Jeg kan huske, at jeg tænkte: “Hvem ER den her dame… og hvorfor virker hendes liv som noget fra en anden planet?”

For nogle måneder siden skete der noget meget mærkeligt. Jeg fik en fuldstændig ustyrlig trang til pizza. Ikke takeaway. Ikke frysepizza. Rigtig hjemmelavet pizza.

Hvis nogen havde sagt til mig i 2005, at jeg en dag frivilligt ville få lammet mine muskler med botox… så havde jeg nok troet de havde fået solstik. Men her er vi så.

Vi købte et hus… og nu jagter vi en mystisk lugt som to middelaldrende spøgelsesjægere.

Jeg er så lykkelig. Jeg er blevet gift med min bedste ven.

Påsken har aldrig været en religiøs højtid hjemme hos os. Til gengæld har den altid været en glimrende undskyldning for at spise en masse fisk og pynte huset med små gule dyr. Og æg. Mange æg. Da jeg var barn, holdt vi altid påskefrokost hos min mormor. Jeg husker især bordet. Det var et af de der borde, hvor man ikke helt kunne se dugen, fordi der stod så meget mad på det.

Der findes måneder, der nærmest planlægger sig selv. December har julen. Sommeren har grill, ferier og fødselsdage. Men november?