Møfs et års fødselsdag

Hjælp... Møf fylder snart ét år

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg sidder her og planlægger Møfs første fødselsdag. Det føles som om, hun lige er blevet født, og alligevel nærmer vi os allerede hendes første fødselsdag. Jeg ved godt, at alle forældre siger det, men jeg forstår ærligt talt ikke, hvor det sidste år er blevet af.

Møf er blevet en lille pige med sin helt egen personlighed. Hun er stædig som bare pokker, men samtidig en af de gladeste børn, jeg kender. Hun er modig, nysgerrig og går til verden med en selvtillid, som jeg godt kunne ønske mig lidt mere af selv. For tiden er hendes yndlingsbeskæftigelse at lave enorme spytbobler med munden, hvilket hun synes er helt fantastisk. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg også, det er ret imponerende.

Jeg er allerede begyndt at planlægge hendes fødselsdag. Jeg har altid elsket at planlægge fester, og jeg har altid glædet mig til den dag, hvor jeg kunne holde børnefødselsdage for mine egne børn. Ikke nødvendigvis store arrangementer med hoppeborge og enhjørninger, men hyggelige fødselsdage, hvor familie og gode venner samles, drikker kaffe, spiser kage og fejrer de mennesker, de holder af.

Efter grundige overvejelser har jeg besluttet, at temaet bliver bier. Der er faktisk ikke nogen særlig dyb tanke bag beslutningen. Jeg synes bare, bier er nuttede. Derfor bliver farverne gul og hvid, og fødselsdagen skal holdes hjemme hos os i udestuen sammen med omkring 20 af vores nærmeste familie og venner.

Som sædvanlig er jeg nok kommet til at gå lidt mere op i planlægningen, end hvad der måske er strengt nødvendigt. Jeg har blandt andet købt omkring 200 balloner. Da jeg bestilte dem, virkede det som en helt rimelig mængde. Nu hvor de er ankommet, er jeg ikke helt sikker på, at alle andre er enige i den vurdering.

Direktøren har ikke set dem.

Jeg sagde at jeg har bestilt lidt pynt, og han sagde bare "ja skat".

Det er efterhånden blevet hans standardreaktion på de fleste af mine projekter.

Jeg har også købt ind til et par små aktiviteter. folket bliver tvangsindlagt til at skulle lave deres egne følehorn, og jeg har købt materialer til, at man kan male sten og forvandle dem til små bier. Jeg synes selv, det er nogle søde aktiviteter, men erfaringen siger mig, at børn (Møf) ofte er langt mere interesserede i gavepapir og tomme papkasser end i de ting, de voksne bruger ugevis på at planlægge.

Derudover er jeg kommet til at købe limonadedispensere. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Vi drikker ikke specielt meget limonade hjemme hos os, men på et eller andet tidspunkt virkede det som en fuldstændig nødvendig investering. Jeg er sikker på, at mange af mine bedste idéer starter på præcis samme måde.

Det eneste, der måske fylder mere end ballonerne lige nu, er kagerne. Jeg har allerede brugt alt for meget tid på at tænke over kagerne, og der er en reel risiko for, at der ender med at være flere kager end gæster. Men det er hendes første fødselsdag, og den får vi aldrig igen.

Det er nok dét, der rammer mig mest.

Møf kommer sandsynligvis ikke til at huske dagen. Hun kommer ikke til at huske de gule balloner, bi-temaet eller de hjemmelavede følehorn. Hun kommer sikkert til at være mest optaget af gavepapiret eller en tilfældig ske, hun finder på bordet.

Men jeg kommer til at huske det.

Jeg kommer til at huske hendes første fødselsdag. Jeg kommer til at huske det første år som mor. Jeg kommer til at huske, hvordan vores lille familie har fundet sin form, og hvordan den lille baby, der føles som om hun lige er kommet ud, allerede er blevet til en klog, modig og glad lille pige.

Så ja, jeg har købt næsten 200 balloner, et par limonadedispensere og planlægger sandsynligvis alt for mange kager.

Men den første fødselsdag får man kun én gang.

Og jeg har tænkt mig at nyde hvert eneste minut af den.

Xx Mrs Storm