Thanksgiving hos os – en taknemmelighedsfest i november

Der findes måneder, der nærmest planlægger sig selv.

December har julen. Sommeren har grill, ferier og fødselsdage.

Men november?

November er lidt som en mellemstation mellem efterår og jul, hvor det meste af tiden bare går med at vente på december og fryse lidt.

Det var egentlig derfor, jeg begyndte at holde Thanksgiving omkring 2010–2011. Jeg manglede en begivenhed i november – noget at samles om, før juletravlheden begynder.

Så jeg gjorde det, man gør, når man mangler en tradition: Jeg lånte en.

Ikke historien, ikke symbolikken – bare konceptet.

Så vores Thanksgiving har ikke noget med native amerikanere eller pilgrimsfædre at gøre. Men vi spiser nogenlunde den samme mad, og vi samles om det samme:

Taknemmelighed og fællesskab.

Jeg holder den altid lørdagen efter den rigtige Thanksgiving, og vi er typisk 14–16 mennesker samlet hjemme hos os.

Bordet og huset

Vi holder det altid hjemme hos os selv.

Bordene bliver dækket med mine grønne duge, stofservietter og lidt efterårspynt, hvis jeg lige har noget ved hånden. Blade, blomster eller noget der minder om, at det trods alt er november. Og så alt service jeg ejer.

Vi sidder ved et langt bord, men serveringen er lidt en blanding af bord og buffet.

Noget kommer på bordet.

Noget står i køkkenet. Kalkunen bliver ikke flyttet fra køkkenet, da det var et år hvor jeg lige skulle rykke på den og hældte ALT væden ned af min yndlings røde Karen Millen kjole.

Primært fordi en 10 kilos kalkun ikke er noget, man diskret sender rundt ved bordet.

Maden og proceduren

Allerede to dage før starter jeg med sprængning af kalkunen, Det gør jeg i en lage af hvidvin, salt, sukker og en masse krydderurter.

Det er også her jeg går i gang med at sætte bordene op, og starte med service, og se om jeg har stole nok. For 5-6 år siden købte jeg nogle skamler som kan stables og gå under bordene, det virker meget godt.

Problemet er bare at de er ikke så gode at side på i 12 timer...

Dagen før dækker jeg det sidste undtagen blomster.

Festdagen

Klokken 10:00 tager jeg kalkunen op af lagen, pakker den ind i bacon og sætter den i ovnen i 4 timer.

Klokken 13:50 Tager jeg baconen af kalkunen (som jeg gemmer til sovs), og sætter den i ovnen igen i 4 timer

Kl. 14:00 kommer gæsterne så småt. Her starter vi med med pecan pie martinis. og andre drinks.

Kalkunen skal pensles hver 30 minutter.

Kl. 16:00 sovs og andet bliver gjort færdigt så det er lige til at varme op.

Det er noget af en koordineringsopgave at varme alt maden... Så det hele er klar til kl 18:00

Menuen er som regel sådan her:

Det virker kun rimeligt at begynde en stor middag med noget, der teknisk set er dessert pecan pie martinis.

Derefter kommer forretten:

• Pumpkin soup med bacon og chili

Og så hovedretten, som i praksis er grunden til, at jeg har været i køkkenet siden tidlig morgen:

• En 10 kg kalkun, der har været i ovnen i 8–9 timer pakket ind i bacon

• Stuffing med salvie

• Kartoffelmos med bagte hvidløg

• Gravy med portvin og bacon

• Sweet potatoes med chili og lime

• Gulerødder med honning og peber

• Rosenkåls salat

• m.m.

Og til sidst:

• Pumpkin cheesecake

Det er en af de middage, hvor folk høfligt siger"jeg tager bare en lille portion"

og derefter diskret går tilbage efter mere kartoffelmos.

Bordkortene

En af de traditioner, der betyder mest for mig, er bordkortene.

På hver plads ligger en lille pakke.

Indeni er et brev, hvor jeg har skrevet hvorfor jeg er taknemmelig for den person, der sidder der. Hvad de betyder for mig, og hvad de tilfører mit liv.

Det er det første, folk åbner, når vi sætter os til bords.

Og ja, der bliver som regel fældet en tåre eller to.

Det er svært ikke at blive lidt rørt, når man både sidder med et personligt brev og en tallerken kartoffelmos med gravy.

Taknemmelighedsrunden

Efter maden tager vi en runde rundt om bordet, hvor alle fortæller, hvad de er taknemmelige for.

Nogle gange er det store ting. Nogle gange er det små ting.

Og nogle gange er det bare:"Jeg er taknemmelig for, at nogen andre lavede kalkunen."

Alle svar er accepteret. ❤️

Gæstelisten

Der er én regel til vores Thanksgiving:

Hvis du har været med før, kan du blive inviteret igen.

Der er kun 14 pladser ved bordet, så der er en lille gruppe mennesker, der er kommet igen og igen gennem årene.

Og det gør noget ved stemningen.

Det føles ikke som en fest.

Det føles mere som noget der skal være der.

Mit yndlingsøjeblik

Mit yndlingsøjeblik er ikke, når kalkunen kommer ud af ovnen.

Det er heller ikke desserten.

Det er det øjeblik hvor jeg kigger rundt om bordet og ser alle mine yndlingsmennesker samlet ét sted.

Der er noget meget enkelt og meget rigtigt i det øjeblik.

2026

I år har vi allerede sendt invitationer ud og har fået 12 tilmeldte + os selv.

Der var et år (i starten) hvor der var børn med... Det tror jeg ikke jeg gør igen, bortset fra vores egne. Alt gik som planlagt, men jeg havde lidt svært med at slappe af.

I år har jeg tænkt at jeg (måske) vil skippe borddækningen, og så prøve med "BYOP" Bring your own plates, som i at der kunne være en konkurence for folk, med hvem der kunne lave den flotteste opdækning? Det synes jeg kunne være lidt sjovt. Men det er kun en måske.

Det kommer til at foregå i vores nye hus, den 28. november 2026, og jeg glæder mig, ligesom alle de andre begivenheder i år.

Hvis du selv vil holde Thanksgiving

Mit bedste råd er egentlig ret simpelt:

Planlæg i god tid.

Der er meget mad, og især kalkunen skal bestilles i god tid.

Men mit vigtigste råd er faktisk et andet:

Invitér kun mennesker, du virkelig holder af.

For hele pointen med dagen er, at den er fyldt med:

• gode samtaler

• varme

• taknemmelighed

• og en anelse for meget gravy.

Resten er bare detaljer.

Den kommende

Mrs Storm <3