NFC-stickers: Jeg har automatiseret mig ud af at skulle tage stilling

Jeg har fundet mig et nyt kaninhul.

NFC-stickers.

Det startede, som den slags åbenbart gør, med en video på Facebook. En dame havde sat et lille NFC-klistermærke på deres hundemad. Når hun fodrede hunden, bippede hun klistermærket med sin telefon, og så sendte telefonen automatisk en besked til hendes mand om, at hunden var blevet fodret – og vice versa.

For deres hund havde selvfølgelig luret, at hvis den så tilstrækkeligt udsultet ud, kunne den måske overbevise den anden om, at ingen havde fodret den.

Genialt.

Jeg kendte godt til NFC i forvejen, men jeg vidste ikke, at man kunne købe små NFC-klistermærker. Og jeg vidste slet ikke, at de nærmest kostede ingenting.

Cirka to dage senere havde jeg bestilt 50 stk. på Amazon til omkring 70 kr.

Og længe før de nåede frem, havde jeg selvfølgelig allerede bygget en hel bunke genveje til dem.

Hvad fanden er en NFC-sticker?

På Maine-sprog:

Det er et elektronisk smart-klistermærke, der får din telefon til at gøre nogle ting, du på forhånd har bestemt, når du scanner det.

Teknisk set er det ikke selve klistermærket, der udfører alle de smarte ting. Telefonen genkender NFC-tagget og starter den automatisering eller genvej, du har koblet til det.

Men i praksis?

Bib telefonen på klistermærket → ting sker.

Det overraskede mig faktisk, at jeg ikke engang behøver låse min telefon op først.

Og det er pivnemt at komme i gang:

Lav en genvej. Lav en automatisering, der udløses af NFC. Kobl de to sammen.

Ta da!

Jeg havde aldrig rigtig forstået Genveje

Jeg havde kigget på Apples Genveje-app før, men jeg kunne ikke rigtig regne ud, hvad jeg skulle bruge den til.

Vi har allerede forskellige følere og automatiseringer i huset, der blandt andet tænder lys og kameraer, men Genveje havde aldrig rigtig sagt mig noget.

Indtil nu.

For jeg opdagede pludselig, at jeg eksempelvis kan scanne ét lille mærke, og så kan min telefon:

• skrue lyset op til 100 %

• starte min yndlingsmusik

• sætte en timer

• finde den rigtige rengøringstjekliste frem.

Jeg skal ikke ind i fire forskellige apps. Jeg skal ikke trykke på alle mulige knapper.

Det sker bare.

Og dét er hele pointen for mig.

Jeg sparer faktisk ikke tid

Det her er måske det vigtigste, jeg har fundet ud af:

Mine NFC-stickers sparer mig stort set ingen tid.

Hvis jeg skal gøre rent i et rum, tager det jo ikke ti minutter at finde en playliste og sætte en timer.

Problemet er alt det andet.

Hvor skal jeg starte?

Hvad skal jeg gøre først?

Hvor lang tid skal jeg bruge?

Hvilken musik skal jeg høre?

Hvad skal egentlig gøres i det her rum?

Hvor er min liste?

Og når jeg har taget stilling til alt det, skal jeg stadig tage mig sammen til rent faktisk at begynde.

Det er beslutningstagningen, der er et problem for mig.

Med mine stickers er beslutningerne allerede taget.

AirPods i ørerne.

Bib.

Så skal du lave det, der står på skærmen, i den rækkefølge den siger.

Jeg skal ikke huske noget. Jeg skal ikke tage stilling til noget.

Det er instant motivation.

Jeg har ikke automatiseret mine pligter.

Jeg har automatiseret beslutningerne før dem.

Min rengørings-sticker har ændret måden, jeg gør rent på

Min absolutte favorit indtil videre er min rengøringsgenvej.

Jeg har faktisk tre NFC-stickers, der alle sammen fører til den samme genvej: én inde i en skabslåge i stuen, én i køkkenskuffen ved skraldespandene og én i det store rengøringsskab i bryggerset.

Når jeg scanner en af dem, får jeg en menu:

15 min · 30 min · 1 time · Bryggers · Køkken · Stue · Badeværelse · Hele huset · Panik · Hverdag · Random lister

Vælger jeg 15, 30 eller 60 minutter, får jeg en rengøringsliste, musik starter, og telefonen sætter en timer.

Vælger jeg et bestemt rum, får jeg i stedet en specifik liste til dét rum, en relevant timer og musik. De fleste af genvejene skruer også lyset i rummet op, så jeg rent faktisk kan se, hvad jeg laver.

“Hele huset” åbner endnu en menu, hvor jeg kan vælge mellem den hurtige og Spring Clean. Her er der ingen timer.

Panik er til de situationer, hvor huset ligner noget, der burde evakueres, og der eksempelvis kommer gæster. Her får jeg tingene i den rækkefølge, jeg synes er vigtigst.

Hverdag er de samme daglige gøremål.

Og Random lister er til de mærkelige øjeblikke, hvor jeg enten keder mig eller har lidt ekstra overskud. Så kan jeg vælge noget fra en rengørings-, oprydnings- eller to do-liste.

Det er muligvis lidt overdrevet.

Jeg elsker det.

Godmorgen, Maine

Den lille genvej, der nok har gjort den største forskel for min struktur, er min morgenrutine.

Jeg scanner min morgen-sticker, og min telefon fortæller mig:

“Godmorgen Maine. I dag er det [dato], og klokken er [tid]. Vejret i dag bliver [vejret]. I din kalender har du blandt andet [aftaler], og følgende har fødselsdag [navne]. Her er din rutine.”

Og så åbner den min morgentjekliste.

Det betyder blandt andet, at jeg ikke længere skal huske at kigge i kalenderen.

Telefonen fortæller mig simpelthen, hvad der skal ske.

Jeg kan ikke lige “gøre det senere” og derefter glemme alt om det.

Om aftenen har jeg en langt mere simpel version. Min aftenrutine åbner min liste og starter noget chilleren musik, mens jeg stille og roligt lukker dagen ned.

Alpha – moderskibet

Ved siden af min plads i stuen sidder min Alpha-sticker.

Den er lidt moderskibet for hele systemet.

Når jeg scanner den, åbner den en menu, hvorfra jeg kan komme videre til de forskellige menuer fra stort set alle mine genveje.

Det var i øvrigt endnu et af mine store aha-øjeblikke med Genveje: Man kan bygge menuer.

Så i stedet for at have et NFC-klistermærke til hver eneste lille funktion kan ét mærke åbne en hel menu af muligheder.

Jeg har omkring 18 genveje nu og cirka dobbelt så mange NFC-automatiseringer.

Jeg tror faktisk ikke, vi har brug for ret mange flere klistermærker end dem der allerede sidder.

De eksisterende kan bare få flere funktioner.

Køkkenet har selvfølgelig også fået sit eget

I køkkenet har jeg en sticker, der fungerer mere som et lille opslagsværk.

Den åbner en menu med blandt andet:

Indkøbsseddel · Madplan · Rengøring · Fix It

Fix It-listen bruger jeg, når jeg opdager noget i huset, der er gået i stykker eller skal ordnes.

Så kommer det på listen, og Direktøren kan fixe det senere.

Praktisk.

For mig.

Vaskemaskine Bonanza

Min vaskemaskine står i kælderen.

Og som de fleste vaskemaskiner er den fuld af løgn.

Hvis den siger, at et program tager 1 time og 40 minutter, betyder det i virkeligheden nærmere to timer.

Så jeg har simpelthen taget tid på min vaskemaskine.

Min Vaskemaskine Bonanza-genvej har tre forskellige timere, der passer til de tre programmer, jeg bruger mest.

Jeg starter maskinen, scanner, vælger program – og så får jeg en timer, der rent faktisk passer med virkeligheden.

Derudover har menuen et punkt, der hedder “Husk lige”.

Her har jeg skrevet de ting, man nemt glemmer også skal vaskes en gang imellem. Sofatæpper, hyndebetræk og den slags.

Det er en af de ting, jeg elsker ved systemet: Det behøver ikke være avanceret for at være nyttigt.

Møfs lur kan åbenbart også få mig på løbebåndet

Jeg har også lavet automatiseringer, der slet ikke behøver starte med et NFC-mærke.

Når Møf sover, logger jeg, hvornår hun faldt i søvn, fordi ellers kan jeg selvfølgelig ikke huske det.

Derefter spørger telefonen mig, om jeg har været på løbebåndet i dag.

Svarer jeg nej, beder den mig tage mine sko på.

Når jeg har bekræftet, at skoene er på, starter den min gåbånds-app.

Så skal jeg bare derud.

Igen: Den går ikke turen for mig.

Den fjerner bare alle mine glimrende muligheder for at stå og fedte rundt med noget andet først.

Min måske sødeste automatisering

Jeg har også lavet en lille én, som slet ikke bruger NFC.

Når jeg ankommer til parkeringspladsen ved vores lokale supermarked, sender min telefon automatisk Direktøren en besked:

“Skal du have noget med? (Svar inden for 5 min.)”

Så bliver han ikke glemt ❤️

Det er måske den automatisering, jeg ville anbefale folk at lege med først, fordi den viser ret godt, hvor simpelt det kan være.

En automatisering behøver ikke styre hele dit hus.

Den kan bare huske noget for dig.

Hvad har jeg lært indtil videre?

For det første: NFC-stickers behøver ikke være avancerede.

Alle kan finde ud af det.

Genveje kan godt være lidt kringlet, fordi der er så mange muligheder, men som regel kan man få det til at makke ret.

Jeg har også lært, at NFC-stickers og magneter ikke er gode venner. Sætter jeg dem på en magnet, virker de simpelthen ikke. Mine kan til gengæld sagtens flyttes igen.

Mine er lige nu bare små, hvide, runde klistermærker, som jeg har tegnet på med sprittusch, så jeg kan se, hvad de gør.

På et tidspunkt laver jeg nogle ordentlige labels med min Cricut.

Selvfølgelig gør jeg det.

Og så har jeg lært, at jeg personligt synes, det er lidt spild af et NFC-mærke, hvis det bare åbner en app.

Den skal jo gøre noget. Ikke bare åbne...

Lad den tænde lyset. Starte musikken. Finde listen. Sætte timeren. Åbne menuen. Sende beskeden.

Ellers kunne jeg lige så godt have trykket på appen.

Det her er kun begyndelsen

Jeg har brugt omkring 30 af mine 50 stickers nu.

De sidder indtil videre blandt andet i entréen, badeværelset, stuen, køkkenet og bryggerset.

Direktøren kan også bruge dem.

Om han gider, er en helt anden sag.

Jeg tror faktisk ikke, jeg skal have ret mange flere op nu. I stedet vil jeg bygge videre på dem, jeg allerede har, efterhånden som jeg finder ud af, hvad jeg mangler.

Hvis jeg kun måtte beholde tre systemer, ville det være Rengøring, Køkken og Vaskemaskine Bonanza.

Men den største forskel har egentlig ikke været de enkelte funktioner.

Det er, at jeg kan stå foran noget, jeg skal have gjort, uden først at skulle organisere hele opgaven inde i mit hoved.

Jeg kan godt afbryde genvejen og lade være med at gøre det.

Men det er jo ikke pointen.

AirPods i.

Bib.

Musikken starter. Lyset er tændt. Listen er klar.

Nu går vi i gang.

❤️ Mrs Storm