Min brillerejse

Jeg kan faktisk ikke huske et liv uden briller.

Mit syn har altid været dårligt, og mine første briller fik jeg, da jeg var omkring seks år gammel. De havde styrke -2,5, hvilket allerede dengang betød, at verden uden briller var ret sløret.

Jeg opdagede selv, at noget var galt. Jeg sad altid helt oppe ved fjernsynet, og i skolen kunne jeg ikke se, hvad der stod på tavlen. Til sidst måtte jeg sige det højt: jeg kunne simpelthen ikke se.

Jeg var dog meget nervøs for én ting: at blive drillet.

Desværre viste det sig at være en reel bekymring.

Mine første briller

Mine første briller var et par Vogue-briller. De var brune, ovale og havde en grøn detalje over næsen. Min mor syntes, de var enormt smarte.

Og jeg elskede dem faktisk også.

Ikke fordi de var flotte – men fordi jeg pludselig kunne se.

Det var nærmest livsændrende. Jeg kunne ikke fungere uden dem, så der var aldrig en tilvænningsperiode.

Der var dog én ting, der virkelig overraskede mig.

Jeg kan tydeligt huske første gang jeg opdagede, at man kunne se blade på træer.

Jeg havde altid troet, at blade bare var noget, der lå på jorden.

At blive drillet

Selvom brillerne gjorde livet lettere, gjorde de også barndommen sværere.

Jeg blev drillet meget i skolen, og nogle af dem jeg gik i klasse med, var ret lede ved mig.

Det satte sig selvfølgelig i mig, og i mange år var briller ikke noget, jeg følte mig særlig smart i.

Kontaktlinse-perioden

Da jeg blev 16 år, begyndte jeg at bruge kontaktlinser.

Det gjorde jeg fast indtil jeg var omkring 25, og derefter mere on and off helt frem til jeg var 38.

Kontaktlinser gav selvfølgelig en frihed, men de havde også deres egne udfordringer. Konstant øjenirritation.

Og ærligt talt: om vinteren er briller stadig ultra nederen.

Mit syn blev værre og værre

Mit syn fortsatte med at blive dårligere gennem årene.

Til sidst endte jeg på -10,5.

For tre år siden blev jeg opereret, og det ændrede selvfølgelig en del.

Men jeg bruger stadig briller i hverdagen – især når jeg arbejder på skærm eller kører bil.

Især når det er mørkt, er det ikke særlig behageligt at køre uden.

20 stel senere

Når man har haft briller hele livet, når man også at samle en del stel.

Jeg har regnet mig frem til, at jeg nok har haft omkring 18–20 forskellige stel gennem årene.

Mine nuværende briller er faktisk et gammelt stel, som jeg har fået sat nye glas i, hvor jeg kan skifte fronten – faktisk har jeg fem forskellige fronter til dem.

Så lidt variation kan jeg trods alt få.

Stil og briller

Det er egentlig først omkring 40-års alderen, at jeg begyndte at se briller som en del af min stil.

Jeg vælger som regel noget markant eller lidt sjovt.

Men jeg falder også altid tilbage i den samme fælde:

Det semi-firkantede sorte stel.

Det klæder mig virkelig godt – og det er samtidig det mest kedelige valg i verden.

Og alligevel vender jeg altid tilbage til det.

Brilleproblemer (dem kender vi alle)

Der er selvfølgelig også de klassiske brilleproblemer.

De dugger. De bliver ridsede. De bliver væk. Man kommer til at sove på dem.

Jeg har faktisk engang knækket et par briller, fordi jeg lå og sov på dem.

Ikke mit stolteste øjeblik.

Og jeg må også indrømme, at jeg ikke er særlig god til at passe på mine briller.

Det bedste ved briller

Men der er også noget, jeg faktisk rigtig godt kan lide ved briller.

Man kan skifte dem.

Briller kan være lidt som sko eller tasker – de kan ændre hele udtrykket.

Og når man har haft dem hele livet, bliver de bare en del af ens ansigt.

Og af ens historie.

Den kommende

Mrs Storm <3