Hvordan jeg blev komplet besat af hjemmelavet pizza

For nogle måneder siden skete der noget meget mærkeligt.

Jeg fik en fuldstændig ustyrlig trang til pizza.

Ikke takeaway. Ikke frysepizza. Rigtig hjemmelavet pizza.

Den slags pizza med sprød bund, luftige kanter, smeltet ost og den dér helt særlige duft, som kun kommer fra en virkelig varm pizzaovn. Jeg ved ikke helt hvorfor det startede, men pludselig kunne jeg ikke slippe tanken igen. Så jeg begyndte at kigge lidt på YouTube.

Og så lidt mere.

Og så endte jeg med at google internettet tyndt.

Pludselig sad jeg og læste Reddit-tråde om dejhydrering, fermentering, meltyper og bagestål midt om natten som om det var verdens vigtigste emne. Jeg opdagede hurtigt, at pizzaverdenen er et kæmpe kaninhul. Man kan gøre det helt simpelt — eller ekstremt avanceret. Og jeg tror måske det er dét, jeg elsker ved det.

For selv når det ikke bliver perfekt, bliver det stadig pizza. Og pizza er ret fantastisk i næsten alle former.

Min pizzaovn og den mindre katastrofe

Jeg købte en Le Feu Turtle 3.0 pizzaovn på gas. Jeg synes simpelthen den er så flot, og jeg kunne allerede se for mig, hvordan vi skulle stå og lave pizzaer hjemme i haven.

Jeg havde dog ikke helt regnet med, at mit første rigtige pizzaeventyr skulle ende med lettere brandskader.

Den første pizza gik egentlig fint nok. Så kom pizza nummer to ind i ovnen — en pepperonipizza til Direktøren. Kort efter går der ild i pepperonien, og i stedet for at tænke som et voksent menneske, vælger jeg selvfølgelig at puste ind i ovnen for at slukke flammerne.

Det skulle jeg ikke have gjort.

Der stod en kæmpe stikflamme direkte ud af ovnen og op i mit ansigt.

Jeg kunne lugte brændt hår, men tænkte egentlig bare, at jeg havde svedet lidt hår på armen. Først senere opdagede jeg, at jeg manglede et halvt øjenbryn, og endnu senere gjorde Direktøren mig opmærksom på, at alle mine vipper på venstre øje også var væk.

Heldigvis skete der ikke noget med selve øjet. Men jeg lærte i det mindste, at man ikke skal pusteslukke en pizzaovn som et fødselsdagslys.

Jagten på den perfekte dej

Det, jeg virkelig er blevet fascineret af, er dejen.

Jeg vil så gerne lære at lave den helt perfekte surdejsdej. Den slags bund der både er sprød, sej, luftig og fyldt med små bobler i kanten. Jeg elsker hele processen omkring det — at eksperimentere, lære nyt og finde ud af hvordan bittesmå ændringer kan gøre en kæmpe forskel.

Det er faktisk overraskende meget arbejde.

Temperaturer. Hviletider. Fermentering. Meltyper. Surdej. Hydrering.

Der er altid noget nyt at lære, og det er præcis dét, jeg synes er spændende. Jeg elsker at nørde ting og blive bedre lidt efter lidt.

Lige nu bruger jeg købesauce, men planen er helt klart, at jeg vil lave min egen pizzasauce, når der kommer tomater i drivhuset.

Det føles på en eller anden måde ekstra hyggeligt at kunne lave så meget som muligt selv. Jeg kan virkelig godt lide tanken om hjemmelavet surdejspizza med tomater fra haven og en dej, der har stået og fermenteret i flere dage.

Jeg går mest efter klassiske italienske pizzaer, men jeg indrømmer gerne, at jeg også har nogle favoritter, som måske afslører lidt for meget om mig som menneske.

Jeg elsker gorgonzolapizza. Jeg elsker kartoffelpizza. Og jeg elsker flammkuchen.

Så der kommer nok også til at snige sig lidt “pizza med personlighed” ind imellem de klassiske margherita-projekter.

Det bedste ved det hele er næsten, at pizza altid er et hit herhjemme. Direktøren og Møf er heldigvis meget enige i, at hjemmelavet pizza er en fremragende idé, så pizzaaftener er hurtigt blevet sådan en hyggelig ting her i huset.

Og ærligt?Jeg kan godt mærke, at det her måske er blevet mere end bare madlavning.

Det er blevet et hobbyprojekt.

En lille besættelse.

Og jeg kan faktisk meget godt lide tanken om at ende som hende der står dækket i mel, holder pizzaaftener og snakker alt for meget om dejhydrering til folk, der egentlig bare gerne vil spise.

Målet er ikke at blive professionel pizzabager.

Jeg vil bare gerne lave virkelig god hjemmelavet pizza.

Lavet af en komplet pizzanørd.

Xx Mrs Storm