Fryser og preservering generelt

Jeg tror egentlig min interesse for fermentering og preservering begyndte for omkring 15 år siden. Ikke på sådan en prepper-“nu skal vi kunne overleve verdens undergang”-måde, men mere fordi jeg blev fascineret af hele idéen om at lave ting selv. At kunne gemme sommeren på glas, sylte noget fra haven eller have hjemmelavede ting stående på hylderne til hverdagen og måske som små gaver.

For omkring 10 år siden begyndte jeg også at interessere mig mere specifikt for fermentering, og jeg havde faktisk en virkelig dygtig tidligere svigermor, som lærte mig utrolig meget. Hun var sådan en af de kvinder der bare kunne alting i et køkken, og jeg elskede at lære af hende. I vores gamle hus havde jeg nærmest et helt rum i kælderen fyldt med glas. Der stod syltetøj, fermenteringer, ketchup, diverse projekter og ting der stod og boblede rundt omkring. Jeg elskede virkelig følelsen af det.

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så drømmer jeg stadig om at blive bedre til det igen.

Men selvom jeg elsker ting på glas, så er det faktisk fryserne der gør den største forskel i vores hverdag lige nu.

Ja… fryserne.

Vi har nemlig to. En inde i huset til de ting vi bruger hele tiden, og en stor fryser ude i viktualierummet til langtidsopbevaring. Det fungerer virkelig godt for os, fordi det gør det meget nemmere at holde styr på tingene. Jeg ville aldrig kunne fungere med en stor kummefryser hvor alt bare lå oven i hinanden som en form for frost-kaos. Jeg har brug for hylder, kategorier og en nogenlunde idé om hvad der gemmer sig derinde.

Jeg har faktisk en liste på iPadden over hvad der er i den store fryser. Den bliver opdateret løbende… hvis jeg husker det. Ellers laver jeg en større optælling cirka hver 14. dag, fordi jeg ellers glemmer hvad vi har. Og det er virkelig frustrerende at stå i supermarkedet og købe noget man allerede har fem poser af hjemme.

Noget af det jeg elsker allermest ved at have fyldte frysere er følelsen af at kunne “handle hjemme”. At jeg ikke behøver vente på at Direktøren kommer hjem fra arbejde før vi kan finde på aftensmad, eller panikke over hvad vi skal spise. Jeg elsker følelsen af bare at kunne åbne fryseren og trylle et måltid frem ud af den blå luft.

Det giver mig virkelig ro.

Der er noget enormt trygt over at vide, at man kan fodre sin familie uden de store armbevægelser. Jeg tror faktisk det er dét jeg elsker mest ved det hele. Ikke nødvendigvis organiseringen i sig selv, men følelsen af omsorg der ligger i at være forberedt på en stille og rolig måde.

Når fryseren er fyldt med tilbudsvarer bliver jeg næsten urimeligt glad. Vi køber tit de der kødkasser fra forskellige supermarkeder, og så bliver fryseren hurtigt fyldt op. Det er hovedsageligt kød vi fryser ned, fordi grøntsager enten bliver købt friske eller dyrket selv. Dog med en meget vigtig undtagelse: kartoffelting til airfryeren.

Vi er dybt afhængige af kartoffelting.

Der ligger altid minimum fire poser i fryseren, og mindst to ribbenstege. Det er åbenbart vores version af økonomisk tryghed.

Jeg elsker generelt at købe ting på tilbud, fordi det både sparer penge og giver en eller anden form for sikkerhed i hverdagen. Hvis man kun køber præcis det man skal bruge her og nu, så går der jo tre måneder før varen kommer på tilbud igen. Så enten skal man betale fuld pris, undvære eller vente. Derfor køber jeg næsten altid lidt ekstra når noget er billigt. Ikke ekstremt meget, men nok til at der altid er lidt på lager.

Og helt ærligt — hold øje med ja-tak tilbud i de lokale supermarkeder. Der kan virkelig være gode ting at hente.

Jeg fryser næsten alt muligt ned. Selvfølgelig kød, men også rester, færdige retter og hjemmebagt brød. Der ligger næsten altid en portion lasagne eller to i den store fryser, selvom jeg ikke rigtig laver deciderede nødretter længere. Jeg fryser også fond ned løbende når jeg har noget i overskud, fordi det kan redde virkelig meget mad lige at få lidt ekstra smag.

Og så er der de mystiske ting.

For eksempel grønne bønner.

Jeg føler oprigtigt, at jeg bliver ved med at finde poser med grønne bønner bagerst i fryseren uden nogensinde at kunne huske at have købt dem. Og nogle gange står jeg også med en frysepose hvor jeg tydeligt kan se, at det er kød… men hvilket kød? Ingen ved det. Det er som et lille fryserlotteri.

Jeg er dog blevet bedre til labels med tiden.

Det vigtigste med frysere er virkelig labels.

Lige nu drømmer jeg også meget om at blive mere selvforsynende. Ikke på sådan en “nu flytter vi ud i skoven og laver vores egne sko”-måde, men mere den stille tilfredshed i at kunne hente noget fra haven og bruge det i køkkenet. Lige nu dyrker vi blandt andet rødbeder, rødkål, kartofler og tomater, og jeg håber vi får masser af salat, krydderurter og agurker i år. Der kommer helt sikkert endnu mere næste år.

Og lige om lidt starter rabarbersæsonen, hvilket betyder at jeg snart skal tage mig sammen til at gå ned og plukke vores totale rabarberurskov, så jeg kan lave syltetøj igen.

Jeg elsker virkelig at lave syltetøj.

Jeg har faktisk også haft ret stor succes med både ketchup og hyldeblomstchampagne gennem tiden, og det giver bare en helt særlig tilfredsstillelse at kunne sætte noget hjemmelavet på bordet.

Jeg savner faktisk også lidt min dehydrator. Jeg solgte den da vi boede i Strib på grund af pladsmangel… og kort tid efter besluttede vi os selvfølgelig for at købe hus. Så det var jo virkelig fantastisk timing. Jeg har stadig min vakuumpakker stående, fordi den ikke nåede at blive solgt, inden vi flyttede, men jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvad jeg egentlig skal vakuumpakke.

Det kommer nok.

Jeg tror egentlig det vigtigste jeg har lært er, at preservering og fryser-systemer ikke behøver være perfekte for at være hjælpsomme. Det handler ikke om at have et Pinterest-spisekammer eller leve et fuldt homestead-liv. Det handler bare om at gøre hverdagen lidt lettere.

En portion lasagne i fryseren. Et glas hjemmelavet syltetøj. Et godt tilbud købt på det rigtige tidspunkt. Små ting der giver lidt mere ro, lidt mindre stress og følelsen af, at hjemmet arbejder med dig i stedet for imod dig.

Xx Mrs Storm