Hvad skal vi have at spise?
- 11. mar.
- 3 min læsning

Der findes mange opgaver i et hjem. Nogle er hyggelige. Nogle er tilfredsstillende.
Og så er der den mest tarvelige opgave af dem alle:
At finde på hvad vi skal have at spise.
Ikke at lave maden. Ikke at handle ind. Men selve det at finde på hvad vi skal spise.
Hvis jeg kunne trylle én ting væk i min hverdag, så var det nok lige præcis den del. Jeg ville elske, hvis madplanen bare allerede var lavet, og jeg kun skulle gå ud i køkkenet og tilberede maden.
Den ugentlige madplan
Hver søndag sætter jeg mig ned og laver madplan for den kommende uge.
Det tager cirka 30 minutter, og jeg bruger typisk en kombination af:
Google
mine kogebøger
Og altid ud fra hvad vi allerede har i fryseren/skabene.
Aftensmad er faktisk ikke det sværeste. Hvis man sidder fast, kan man altid google “aftensmad” og få 500 forslag.
Det der er svært er alt det andet:
morgenmad
frokost
snacks
hygge-mad
For pludselig føles det som om ens hjerne bare siger:
"Rugbrød… igen."
Rugbrød, rugbrød og mere rugbrød
Vores hverdagsmorgenmad er meget simpel:
rugbrød
yoghurt
I weekenden gør vi lidt mere ud af det og spiser rundstykker.
Frokost er også ofte ret klassisk hjemme hos os.
Som regel bliver det:
rugbrød og diverse pålæg
kogte æg eller spejlæg
rester fra aftensmad
Nogle gange laver jeg nudler til mig selv.
Møf får som regel brød eller grød, og Direktøren holder sig trofast til sit rugbrød.
Den største udfordring
Det der irriterer mig mest ved madplaner er faktisk ikke at finde én ret.
Det er at undgå, at vi bare spiser det samme igen og igen.
Der er nogle retter der næsten altid sniger sig ind.
For eksempel:
kød, sovs og kartofler med en grøntsag.
Det får vi nok mindst én gang om ugen.
Ikke fordi jeg ikke kan finde på andet –men fordi det bare virker.
De retter jeg altid glemmer
Det sjove er, at der også findes retter jeg elsker, men som jeg alligevel glemmer at lave.
For eksempel:
tortillas med alt muligt fyld
rispapirsruller
Når jeg først laver det, tænker jeg altid:
"Hvorfor laver vi ikke det her noget oftere?"
Og jeg elsker lasagne!!!!
Direktørens godkendte mad
Jeg har faktisk lavet en liste der hedder:
“Direktørens mad.”
Det er simpelthen retter han virkelig godt kan lide.
Direktøren er ikke så stor fan af:
fisk
for mange grøntsager
Så de ting spiser jeg typisk når min bestie Ymer kommer på besøg.
Hvis Møf og jeg får fisk, så klarer Direktøren sig ofte med noget andet – nogle gange bare yoghurt.
Det fungerer fint.
Fryseren bestemmer
Noget af det vigtigste for mig i madplanen er faktisk:
at vi får brugt det vi har i fryseren.
Vi køber kødkasser, og derfor er det tit fryseren der bestemmer hvad vi skal have.
Madplanen bliver altså ikke bare lavet ud fra inspiration –men også ud fra lagerstyring.
Hygge-mad
Når vi virkelig skal hygge os, er det ret simpelt.
En god bøf.
Og nogle gange en dessert.
Det behøver ikke være fancy – bare noget der føles lidt ekstra.
Som regel hvis jeg får en ustyrlig trang til noget der er lidt for fancy, så venter jeg til Ymer kommer på besøg.
Den tarveligste opgave i køkkenet
Jeg kan godt lide at lave mad.Jeg kan godt lide at handle ind.Jeg kan godt lide at planlægge.
Men hvis jeg skal være helt ærlig:
At finde på hvad vi skal have at spise, er den tarveligste opgave i hele køkkenet.
For når først planen er lavet, så går resten meget lettere.
Den kommende
Mrs Storm <3

Kommentarer